Fortsæt til indhold

Paraplyen fejrede 25 år og de frivilliges indsats

Den selvejende institution i Adelgade i Kolding fyldte rundt 8. december

Arkiv
Arkiv

Den selvejende institution Café Paraplyen, som er tilknyttet KFUM's arbejde, og som Kolding Kommune har driftsaftale med, kunne fejre 25 års jubilæum fredag 8. december.

Poul Bøgh, cafeens første leder, indrettede den alkoholfri cafe for mennesker med intet eller meget ringe netværk, typisk med nuværende eller tidligere misbrug, psykiske, sociale eller fysiske vanskeligheder.

Holder fast i cafeens ånd

Derudover skulle cafeén være offentlig tilgængelig for mennesker, som tilværelsen har behandlet noget blidere. Uden den gruppe ville cafeén blive mere tung og væresteds-agtig. Derfor har musik og skiftende udstillinger været en del af cafeen fra start. I dag er det daglig leder Flemming Holm der holder fast i cafeens ånd og særkende og målgruppe.

De 25 år blev blandt andet fejret med tale af Lis Ravn Ebbesen, social og sundhedsudvalgsformand:

“Cafeen er stedet, der giver livsglæde, lys og lyst til at være et fællesskab på trods af forskelligheder. Og sådan mener jeg ægte frivilligt socialt arbejde skal være. At vi på trods af skavanker og livets hærgen kan se det positive og går beriget hjem i alt fald de fleste dage. Stor tak til de frivillige,” lød det i talen. jesl