Fortsæt til indhold

Jernhård dyst i Sønderborg

Næsten 300 jernhårde mænd og kvinder deltog søndag i Alssundman

Arkiv
Mikkel Hansen

Over 270 deltagere stillede til start, da Sønderborg Triathlonklub, STK 90, inviterede til den første udgave af Alssundman.
Menuen stod på en halv ironman: 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb.
Deltagerne blev desuden udfordret af skiftende vejrforhold, der bød på både sol og varme, kraftig regn og blæst.
Skiftezonen var placeret ved Sønderborg Slot, hvorfra svømme-, cykel, og løberuterne udgik. Samtidigt var der arrangeret underholdning for tilskuere i området.
Vinderen blev Jens Koefoed fra Odense Triathlon Klub, der gennemførte den halve ironman i tiden 4 timer 29 minutter og 49 sekunder.
Mads Meyer fra Nyborg, der som Lokalavisen tidligere har skrevet om, er lam fra brystet og ned. Han gennemførte alligevel løbet i tiden 6 timer, 49 minutter og 13 sekunder. Cykeldistancen blev tilbagelagt i en særlig håndcykel, mens han tog løbet i en racekørestol. De sidste to omgange gennemførte han med et punkteret hjul.

Resultater

Bedste mænd:
1. Jens Koefoed, Odense, Odense Triathlon Klub, 4:29:49
2. Jonas Christensen, Gråsten, Rødekro Tri & Motion, 4:41:21
3. Magnus Ditlev, Virum, 4:47:47

Bedste kvinder:

1. Lise Sohl, Odense Triathlon Klub, 5:20:36
2. Ida Fahrenholtz, Esbjerg Tri & Multisport, 5:25:43
3. Julie Abildgaard, Ringkøbing, 5:26:47

Bedste stafethold

1. Team Broager Sparekasse
2. TriHarder
3. Rødekro Tri & Motion I

Det er første gang, at Sønderborg Triathlonklub, STK90, arrangerer Alssundman.