Livet på Roskildes asylcenter
Efter at have kæntret i en af kanoerne på søen vrider Amina, en syrisk flygtning, grinende sit tørklæde fri af vand, mens hun opfordrer sine børn til at tage en tur ud på søen med mig i stedet. Den ene af drengene har aldrig før siddet i en kano. Han sidder forrest i båden og stryger sine hænder henover vandoverfladen. Sådan skriver Katinka Bjørndal Thomsen på 18 år, der netop har vundet en landsdækkende skrivekonkurrence, som Tænketanken Europa havde udskrevet. Katinka går til dagligt i 3. g på Roskilde Katedralskoles internationale samfundslinje. Hun modtog prisen og 5.000 kroner på Københavns Universitet, hvor hun også skulle holde tale for de mange fremmødte. Det seneste halve år har hun arbejdet som frivillig på Roskilde Asylcenter, der lå i Kurhuset på Sankt Hans, men som lukkede i november. I essayet kan man læse om hendes oplevelser med nogle af flygtningene hun mødte. Hun fortæller, at hun har siddet og øvet verber med nogle af flygtningene, så de blev bedre til dansk. Hun har været i Sagnlandet Lejre, hvor hun netop oplevede episoden, hvor en af kvinderne med tørklæde på røg i vandet og måtte tage hovedbeklædningen af. Til stor morskab for den kæntrede. - Jeg troede, det var et problem, men det var det slet ikke, måtte hun forbavset konstatere.
Ingen frygt for folk
Katinka Bjørndal Thomsen oplevede, at hun mødte helt almindelige og mennesker på asylcentret. Folk, der blev taget godt imod af frivillige, som selv var åbne, og som mødte imødekommenhed fra deres nye landsmænd. Essayet er hendes forsøg på at åbne andres øjne. - Jeg vil gerne vise, at man ikke har noget at frygte fra disse mennesker, hvilket man ellers får indtrykket af, når man lytter til medierne, siger Katinka. - Det er flygtninge som de to små drenge i kanoen, jeg mødte på asylcentret. De malede min næse blå, fordi jeg tabte i billard. Det er mennesker som dem, nogle frygter, siger Katinka undrende. - Jeg vil vise et helt andet billede af Danmark. Nemlig hvor godt den almindelige dansker tager imod flygtningene, der fortæller, at de møder meget åbenhed i hverdagen. På asylcentret mødte hun også David, der i dag er flyttet til København, og som lærte dansk på rekordtid, blandt andet fordi hun terpede verber og spillede navneordsspil med ham. I dag ringer og skriver de sammen, da de begge har travlt med deres egne liv. - Han er stolt og glad over at være med i min historie, og han glæder sig til at læse den en dag.
Videre til lektiecafe
Da asylcentret lukkede, kontaktede Ungdommens Røde Kors Katinka. Hun sagde ja til at være med i lektiecafeen, der foregår hver tirsdag fra kl. 15.30 til 18 i Byens Hus. Alle kan være med. Både dem, der vil give en hånd med lektierne og dem, der gerne vil have hjælp. ag@roskildeavis.dk Essay Man kan læse hele Katinka Bjørndal Thomsens essay på roskildeavis.dk