Lad julen være alt andet end solsort i Køge

Kære Lørdagsavis-læsere, køgensere, vinterdeprimerede og/eller juleglade sydsjællændere.
Julen har kastet sin røde fløjlsdyne ned over vores hyggelige købstad (hvis vi er en sådan – ellers skal vi skynde os at blive det, det lyder fedt!), og det er fantastisk. Køge er nærmest designet til julehygge. Hyggelige baggårde, stort åbent torv, historiske bygninger havn og skov.
Men det er ikke nok. JEG VIL HA' MERE!
For igen her har vi en mulighed for at rykke sammen i bussen, vise vores mangfoldighed, og give baghjul med støvsky i fjæset på alle andre danske provinsbyer.
For vi kan sagtens præstere et bybillede med den jul, vi kender fra Gammelby og Peters Jul, med bindingsværk og sukkerstokke og de det tåbelige appelsiner med de der tåbelige stukket ind i, som ingen aner hvad skal bruges til noget, men vi kan også det andet...
I 10 år boede jeg på Mågevej i pipkvarteret ved Køge Stadion. På vejen ved siden af – Solsortevej – har de tabt julesutten helt ned imellem ballerne på en amerikaner med dårligere smag og stil end Jim Lyngvilds tøjsmag!
En gal amerikansk – energiliderlig – julemand kaster hvert år op ud over hele Solsortevej i november og tørrer først op igen til nytår. OG DET ER FEDT!
Når jeg kørte hjem i sin tid, kørte jeg altid igennem Solsortevej. Det er lys, glæde, sjov nabofejde og skønt, kønt og VIRKELIG grimt. På én og samme tid.
Jeg vil ønske, at vi benytter julen til at holde en fest sammen.
Jeg vil ønske, at vi mødes – alle sammen – dagen før jul hvert år. På Køge Nord FC's stadion og synger julen ind med fakler og horn og glögg.
Jeg vil ønske, at Flemming Christensen sidder som Santa hele december på torvet med Marie Stærke på skødet som alf og råber HO HO HO og deler skattelettelser og kultur og 80 procent Stroh Rom ud til alle, der kommer forbi.
Jeg vil ønske, at Gertrud Sand smeltede af lykke midt på Køge Torv, fordi hun ALDRIG havde set en så grundig juleoppyntning og så megen fælles hygge.
Og jeg vil ønske jer alle en glædelig jul...