Lussing til 13-årig dreng
Arkiv
To drenges interesse for en gammel cykel kostede onsdag aften den ene, en 13-årig dreng, en lussing fra en ukendt mand.
De to drenge kiggede på cyklen på Møllehusvej ved Rådmandshaven. Her kom en skaldet mand og påstod, at de ville stjæle cyklen. Han gav drengen en lussing, der var så hård, at drengen fik et sår i munden og smerter i kinden. Efter slaget forsvandt manden.
Drengene har beskrevet ham som dansk af udseende, 35-40 år, 172-175 cm høj, spinkel kropsbygning og han var skaldet. Han havde en mørk tatovering på hals og nakke, der gik op bag øret. Manden var klædt i en T-shirt og cowboybukser.
Politiet vil gerne høre fra folk, der har set manden i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.