Fortsæt til indhold

Ubudne gæster hos Røde Kors og Mødrehjælpen

Indbrud i to genbrugsbutikker i Kongensgade

Arkiv
Louise Ritter

Mødrehjælpens butik i Kongensgade samt Røde Kors' genbrugsforretning samme sted har til formål at hjælpe dem, der behøver det, men i løbet af natten har nogen desværre selv taget for sig af "retterne" de to steder.
Mellem sidst på eftermiddagen mandag og tirsdag morgen har begge forretninger været udsat for indbrud. Hos Røde Kors er et vindue til baggården blevet opbrudt og et pengeskab stjålet. Politiet kan ikke oplyse nærmere om skabets indhold.
Fra Mødrehjælpens forretning er forsvundet den indsamlingsbøsse, som stod på disken. Her er tyven kommet ind ved at opbryde hoveddøren.