Sådan pynter du nytårsbordet
Pernille Bach Heinel fra virksomheden Paperdeluxe.dk kommer her med tre bud på nytårsbordet
Nu er julen overstået, og nytåret venter lige om hjørnet. En højtid der for de fleste er lig med lækker mad og flot borddækning.
Men inden du gemmer julepynten alt for langt væk, så kan den faktisk bruges til at lave et flot nytårsbord. I hvert fald i to af de tre forslag, som Pernille Bach Heinel fra Paperdeluxe.dk giver her.
Bord et - det klassiske
Tag tre servietter og fold ind i hinanden som på billedet. Det giver en vild effekt, som Pernille Bach Heinel siger.
“Det her bord kører i stjerner, som er blevet ekstremt populære. Det er holdt i sort og sølv, og kan meget nemt piftes endnu mere op med mere nytårsgejl. Der er også mulighed for at putte kugler på træet og på bordet. Gå i haven og find nogle grene og brug spraymaling. Prøv at arbejde med højderne - det giver noget dynamisk til bordet,” forklarer indehaveren af Paperdeluxe.dk, der er en virksomhed, der sælger alle mulige former for papir-ting til højtider og festlige begivenheder.
Bord to - det friske
Her er der knald på farverne. Prikker er ifølge Pernille Bach Heinel det helt store hit.
“Det her er et bord til dem, der trænger til noget nyt. Pomponerne er et hit, og det er en fed detalje, som gør forskellen.”
Bord tre - det glamourøse
Gammel-rosa er voldsom populær og er her brugt sammen med guld.
“Dette bord er eksklusivt og anderledes. Og man kan også sagtens bruge nogle guldgrene. En flot detalje er at sætte bordkort på, også selv om man ikke er mange,” siger Pernille Bach Heinel.
Hun opfordrer også til, at man husker resten af lokalet - ikke kun bordet. Det er yderst vigtigt, da der helst skal være nytår over alt.
Det meste af det, der er på billederne kan købes hos paperdeluxe.dk.