Fortsæt til indhold

Politiet opfordrer til anmeldelser

Politiets specialefterforskning er gået ind i sagen om Lennart Lorenzen og opfordrer til, at de forurettede henvender sig.

Arkiv
Simon Carlson

Efter at der er blevet skrevet om den koldingensiske iværksætter Lennart Lorenzen, der bliver beskyldt af både sine tidligere ansatte og tidligere leverandører for at svindle, opfordrer politiets specielenhed i Horsens de forurettede til at anmelde sagen.

“Vi har endnu ikke fået henvendelser fra forurettede i sagen, hvorfor vi opfordrer eventuelt forurettede til at rette henvendelse til Sydøstjyllands Politi med oplysninger, som kan bidrage til efterforskningen,” udtaler politikommisær Morten Vegger.

Igangværende efterforskning

Til trods for de manglende anmeldelser allerede er i gang med at efterforske i sagen.

“Jeg kan oplyse, at Sydøstjyllands Politi har modtaget materiale i den omtalte sag og har indledt efterforskning af sagen,” uddyber han.

Morten Vegger ønsker dog ikke at fortælle om hvor langt politiet er nået, hvad de ved eller andre detaljer fra efterforskningen.

“Efterforskningens varighed kan jeg ikke sige noget om,” slutter han.