Fortsæt til indhold

Shinson Hapkido håber på international sommerlejr i Hvidovre

Arkiv
key

Udendørs kampsport hele dagen og teltlejr i en uge på arealerne ved Hvidovre Stadion.

Det håber Hvidovres Shinson Hapkido klub at kunne tilbyde op mod 1.200 internationale Shinson Hapkido-kampsportdyrkere, når sportsgrenen skal holde international sommerlejr i 2017.

- Vi plejer selv at tage af sted til de internationale lejre med mellem 8-40 medlemmer. Man træner et par gange om dagen og møder en masse andre, de dage lejren varer, fortæller klubbens formand Torben Bruun.

Den lokale kampsortsklub, der i december flyttede til nye træningslokaler på Sønderkærskolen, har derfor nu ansøgt Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg om at få et politisk tilsagn om at kunne være vært for den store sommerlejr.

- Hvidovre ligger rigtig godt for sådan et arrangement, og det vil både profilere os selv og Hvidovre Kommune, hvis vi kan holde sådan et arrangement, siger Lars Forsting, der er kasserer i Shinson Hapkido Hvidovre.
Læs mere om Shinson Hapkidos ønske i Hvidovre Avis