Fortsæt til indhold

De tegner for Lego og Grundfos

Softwarevirksomheden PC Schematic rykker fra Jyllinge til Trekorner

Arkiv
Anette Gundlach

Ejerne af virksomheden PC Schematic tog første spadestik til deres nye domicil på Gl. Marbjergvej 15 i sidste uge. De regner med at flytte fra Jyllinge og ind på adressen efter sommerferien sammen med deres 13 andre kollegaer, når bygningen står klar. I PC Schematic har mange danske og udenlandske kunder, og deres tegneprogrammer er oversat til hele 13 sprog. Blandt brugerne finder man blandt andet store virksomheder som Lego og Grundfoss. I PC Schematic fremstiller de tegneprogrammer til eldokumentation. Det lyder måske lidt langhåret, men det betyder ganske enkelt, at de laver programmer til at kortlægge el-processer i en produktion. For eksempel hvad der skal til, for at et transportbånd kører. Med processerne kan man hurtigt finde frem til, hvad der er galt, hvis en produktion går i stå. Og det skal man kunne, for det kan være en meget dyr fornøjelse, forklarer grundlæggeren af virksomheden Ove Larsen. Han startede virksomheden sammen med sin kone tilbage i 1978 i en kælder i et parcelhus i Jyllinge. Dengang var de bare to i virksomheden, med det skulle hurtigt ændre sig. To år senere var medarbejderantallet vokset med 50 procent, altså med en medarbejder, forklarer Ove Larsen. I årene efter voksede PC Schematic sig større og bredte sig til et køkken og badeværelse, som blev indrettet til kontorer. Og snart efter havde virksomheden overtaget første sal og derefter hele bygningen.

Udvider stadig

I dag udvider de stadig løbende og har netop skrevet under på en ny ansættelse. Da der ikke er plads til at udvide længere på den gamle adresse, besluttede de at rykke til Gl. Marbjergvej, forklarer, Ove Larsen, der oprindeligt er uddannet elektronikmekanikker. Men da han en dag blev spurgt om, han ikke lige kunne et udvikle software-program slog han til og forsøgte sig frem. Forsøget gik så godt, at det har sat PC Schematic på verdenskortet. ag@roskildeavis.dk

Spadestikket blev fejret af medarbejderne i virksomheden.