Fortsæt til indhold

Venstre får ingen ekstra trivselsmåling

Flertal afviser ekstraordinær trivselsmåling i Børn og Familie-afdelingen

Arkiv
Arkiv

Der kommer ingen ekstraordinær trivselsundersøgelse af Børn og Familie afdelingen i Sønderborg Kommune.
Børn og Familie-afdelingen har været præget af dårligt arbejdsmiljø, og afdelingen har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet.
Venstre ønskede derfor en trivselsmåling i afdelingen for at undersøge, om forholdene er blevet bedre.
Sagen blev behandlet onsdag på økonomiudvalgets møde. Venstre havde bedt om at få sagen på dagsordenen med henblik på at få iværksat en trivselsundersøgelse med det samme. Det blev dog afvist af et flertal med henvisning til, at der den 1. marts gennemføres en større trivselsmåling i hele kommunen.
Kun Venstre og Dansk Folkeparti ønskede en hurtigere undersøgelse.
Venstres Tage Petersen har nu begæret sagen i byrådet. Da byrådet ikke holder mødes i januar, kan sagen dog først behandles på byrådsmødet i februar.