Flugtfange anholdt i Nordborg
37-årig fange, der overfaldt to vagter og stak af fra arrest, blev fredag anholdt i Nordborg
Mikkel Hansen
Den 37-årige Bo René Gulløve, der flygtede fra Tønder arrest den 20. december, blev i eftermiddags blevet anholdt på Als.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Anholdelsen skete uden dramatik klokken 14.53 på en adresse i Nordborg på Als efter gode tip fra borgere.
Fangen kommer ikke tilbage til arresten i Tønder, hvor han i forbindelse med flugten overfaldt to fængselsbetjente, men vil blive indsat et andet sted.