Rygende pizza fik brandvæsnet tilkaldt
Arkiv
En 31-årig mand fra Ringparken fik sig sandsynligvis en forskrækkelse, da han blev vækket af politi og brandvæsen kl. 5 fredag morgen.
Årsagen var, at han havde sat en pizza i ovnen, hvorefter den trætte mand var faldet i søvn, mens pizzaen bagte videre alt for længe.
Den rygende pizza fik naboer til at tilkalde ordensmagt og brandslukkere.
Politiet fik vækket den 31-årige og konstaterede, at han var uskadt trods røgen i lejligheden. Efter udluftning forlod brandvæsnet og politiet stedet.