Skensved kom godt ind i 2015
BORDTENNIS: Sejr i Serie 1 og uafgjort og sejr i Serie 2.
I første runde af anden halvdel af ØBTUs turnering - sæson 2014/15 - vandt Skensved i Serie 1 med 8-6 over Slagelse 2. Da nærmeste konkurrent i oprykningskapløbet Brøndby BC 2 spillede uafgjort mod Ejby BTK 1 udbyggede Skensved 1 sine oprykningsmuligheder.
Skensved 1 har nu for 9 kampe 18 point, mens Brøndby BC 2 på anden pladsen har 13 point.
På Skensveds hold i kampen mod Slagelse 2 spillede Anders Jensen, Ronnie Teining, Brian Ganzhorn og Danny Larsen.
I denne række er Skensved repræsenteret på Top 10 listen med Anders Jensen som nr. 1 med 23 sejre ud af 24 mulige og Ronnie Teining som nr. 10 med 16 sejre ud af 18 mulige.
Næste kamp for Skensved i Serie 1 er lokalopgøret mod Ejby BTK 1 i Skensvedhallen på torsdag den 22. januar kl. 19.30.
Skensved 2 i Serie 2 indledte 2015 med et uafgjort 7-7 resultat mod midterholdet Fårevejle 1, men besejrede topholdet Slagelse 3 med 10-4.
Herefter deler Skensved 2 andenpladsen i rækken med Roskilde 6, begge hold med 15 point og en score på 89-51 efter 10 kampe, et point efter Slagelse 3, der stadig fører rækken.
På Skensveds hold i kampen mod Fårevejle 1 spillede Brian Ganzhorn - efterfølgende oprykket til førstehodet - Gunde Jensen, Jess Riis Jensen og Dennis Oreskov.
På holdet i kampen mod Slagelse 3 spilledede Jakob Bielefeldt, Jørn Mogensen, Jess Riis Jensen og Dennis Oreskov.
Næste kamp for Skensved i Serie 2 er mod Roskilde 6. Resultatet af denne kamp er af stor betydning for oprykningsmulighederne.
Kampen spilles i aften, mandag den 19. januar kl. 19.00 i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.
pm