Knivstikker for nævningeting
Arkiv
En 41-årig mand fra Roskilde skal for et nævningeting på tirsdag, hvor en anklage for drabsforsøg skal behandles. Den 41-årige skulle i midten af februar have stukket en bekendt med en kniv, mens begge var på Ruder Konge i Passagen. Anklagemyndigheden mener, han havde til hensigt at dræbe sit offer. Knivstikket var så alvorligt, at offerets ene lunge punkterede, og en pulsåre blev skåret over. De to mænd kendte hinanden i forvejen. Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvorfor den 41-årige stak sit offer. Han har siddet varetægtsfængslet siden han blev anholdt. ja-