HBC kan vinde grundspillet
<p class="urub">Med sejr over Aarhus på lørdag får HBC den optimale start på oprykningsspillet</p>
- Vi er i en meget gunstig position, fortæller den spillende træner Rune Ulsing.
- Vi skal helst vinde, men måske kan vi tåle at tabe 6-7, men en 7-6 sejr vil være noget nær optimalt, og det er slet ikke en umulig opgave. Aarhus har et godt hold, men jeg synes, vi er lidt bedre over den brede front. De er nok stærkest på herresiden, hvor vi får det svært. Jeg er ret sikker på, at jeg får min sværeste kamp i denne sæson, når jeg skal på banen. Det opgør kan gå begge veje. Vi har også mulighed for at vinde i 4. herresingle, hvor det vil være en positiv overraskelse, hvis vi får point i 2. og 3. herresingle...
- Vi har så fået tilgang af Lene Clausen, som kommer fra Odenses ligahold. Hun er en klar forstærkning, som vi allerede kan bruge i kampen mod Aarhus. Her i ugen op til kampen skal vi træne, men som det ser ud lige nu, er der ingen skader, så vi kan stille i stærkeste opstilling. Vi er små favoritter, når kampen går i gang på lørdag i HBC hallen kl. 17.00