Esajasskolen skilter gerne med værdigrundlaget

- Der er dog ikke nogen sammenhæng mellem det at være loyal overfor skolens grundlag og så selv at skulle stå inde for det samme grundlag. Det betyder blot, at man udviser en gensidig respekt for den forskellighed, der kan være mellem skolens grundlag og ens egen livsopfattelse, siger skolens leder Dan Crillesen.

Han har inviteret Hvidovre Avis indenfor til en snak om, hvordan folkeskolereform og lærernes arbejdstidsreform udmønter sig på den lokale friskole. Det førnævnte kristne grundlag på skolen præger naturligvis dagligdagen, men ingen får presset noget ned over hovedet, lyder det fra skolelederen.

<p class="mrub">Værdibåret skole</p>

- Vi oplever, at folk søger os af mange grunde. Ikke alene på grund af skolens kristne værdigrundlag, men også på grund af vores overskuelige rammer, et spor og en klassekvotient på max 22 elever med deraf følgende tryghed, tæt forældresamarbejde, en forventning om solid undervisning og, at vi ser barnet og handler på det. Ofte henviser folk også til vores hjemmeside og peger på de synlige effekter af, at vi er en værdibåret skole i form af f.eks. vores Mål og Værdier, Mobbeberedskab og Omsorgsplan, fortæller Dan Crillesen.

Samtidig understreger han dog også, at skolen på ingen måde ønsker at gemme det kristne værdigrundlag væk, som de ansatte er medarbejdere på.

- Vi vil gerne skilte med det. Vi ønsker at være en kristen friskole ikke bare af navn, men også af gavn. Men, som nævnt, er der ingen her, der får trukket noget ned over hovedet. Her har vi en fælles platform at arbejde ud fra, og det gør os selvfølgelig anderledes end andre - vi vedgår os gerne vores kristne værdigrundlag, siger Dan Crillesen.

Han pointerer dog, at skolen på ingen måde ønsker at ensrette eller pådutte nogen et værdisæt, som man ikke ønsker.

- Sådan fungerer den kristne tro ikke. Fordi vi selv har oplevet troen som en gave, så ønsker vi at hjælpe børnene med at pakke gaven ud. Efterfølgende kan de selv vurdere, om det er noget for dem. Hos os er “frihed” et nøgleord, når det gælder stillingtagen til fundamentale spørgsmål i livet og derfor også stillingtagen til, hvem eller hvad man tror på, siger skolelederen og tilføjer:

- Mange børn og unge bliver ikke konfronteret med den dimension i deres liv. Det gør de her, og som rigtig mange forældre siger: “Det tager de ikke skade af” - og det mener vi jo heller ikke selv. Tværtimod, så bliver de bedre oplyst og har derfor en reel mulighed for selv at træffe et valg.

Han tilføjer dog også, at skolen har en forventning om, at elevernes forældre er loyale overfor skolens fundament, og at netop børnenes møde med de ansatte, der ligeledes har et fælles kristent grundlag, hjælper børnene godt på vej. Om det så betyder, at elevmassen på skolen kan karakteriseres som en ensartet, afviser skolelederen.

- Det er klart, at man tager et aktivt valg som forælder, når man får sit barn ind på Esajasskolen, men jeg synes alligevel, at vi afspejler den brede befolkning, hvad der også er vores udgangspunkt. Vi har ikke et ønske om at lave en ghetto ved kun at tage de familier ind, som tror og tænker ligesom os, eller kun tage de “velfriserede” børn ind - vi bruger en del kræfter på børn, der har det svært, tilføjer han.

<p class="mrub">Det koster</p>

Vælger man at sætte sit barn på en friskole, i modsætning til folkeskolen, så koster det en månedlig betaling, at have sit barn gående på skolen. Det mener skolelederen imidlertid ikke skaber et skel.

- Vi har jo heldigvis en fantastisk friskolelov i Danmark, så vi har mulighed for at drive friskoler ud fra en fælles platform. Når det sker, så dækker statstilskuddet 71% og resten er forældrebetaling, men i forhold til, hvad man betaler, når man kommer fra det almindelige institutionsliv, så er prisen her for både skolegang og SFO kun en anelse dyrere end en børnehaveplads - og vælger man kun en deltidsplads i SFO bliver den samlede pakke endda lidt billigere, så jeg mener ikke, at der er den store forskel, men selvfølgelig bliver der tale om en prioritering, siger han.

Samtidig pointerer han også, at skolen i nogle situationer støtter elever, hvis deres forældre kommer i en situation, hvor de ikke kan betale prisen. Elevstøttefonden, der opsamler det indskud som forældre betaler, når deres barn skrives op, bruges til dette formål.

- Man kan selvfølgelig ikke søge ind på Esajasskolen uden som udgangspunkt at kunne betale skolepenge, men på den anden side, så hjælper vi gerne, hvis der undervejs opstår problemer, siger han.

<p class="mrub">Trygge rammer</p>

Esajasskolen er en selvejende institution, der i 1980 blev oprettet af en kreds af kristne forældre. I dag har skolen 241 elever, som er fordelt på alle klassetrin. Skolen har et spor, med undtagelse af 8. og 2. klasse, som begge har to spor. Som det ser ud lige nu, skal man være tidligt ude, hvis man vil have plads til sit barn i skolens 0. klasse. Lidt anderledes ser det ud i de øvrige klasser, hvor der fra tid til anden godt kan være ledige pladser.

- Vi har 22 elever i hver klasse, nogle enkelte lidt færre. Det er klart, at vi ikke kan lukke øjnene for økonomien, men den er ikke styrende for, hvor mange elever, der kommer i klasserne. Men vi vil da bestemt gerne have fyldt klasserne op til 22 elever, siger Dan Crillesen.

For skolelederen handler det om overskuelighed og tryghed, når elevtallet er landet på et max på 22 elever per klasse. Dan Crillesen har selv været ansat på skolen i næsten alle årene. Siden 2003 som skoleleder og før det som både viceskoleleder og lærer. Han lægger ikke skjul på, at han befinder sig rigtig godt på friskolen.

- Hvis man er glad for at være i butikken, hvorfor så finde noget andet? Der er hele tiden udfordringer og konstante forandringer at tage fat på, når en friskole skal etableres og forankres i lokalsamfundet, fortæller han.

<p class="mrub">Står mål med folkeskolen</p>

En af de nylige forandringer er det øgede timetal, som er indført med den nye skolereform. Det har også påvirket eleverne på Esajasskolen.

Således har eleverne bl.a. fået flere dansk-, matematik-, tysk- og engelsktimer. Derudover er der også sket udvidelser på fag som natur og teknologi og samfundsfag. Alt i alt en betragtelig timeudvidelse.

- Der kan være små divergenser i forhold til, hvor mange timer vi afvikler i fagene på de forskellige klassetrin i forhold til folkeskolen. F.eks. begynder man med engelsk i 1. kl. i folkeskolen, mens vi har valgt at lade det være et element i undervisningen allerede fra 0. klasse og trods timeudvidelsen er det også lykkedes at bevare “klassens time” omend i en reduceret udgave, forklarer Dan Crillesen og henviser til skolens hjemmeside, hvor man kan se den samlede timeoversigt.

Da skolen, med nogle få undtagelser, har valgt at følge de samme “Fælles Mål” som i folkeskolen, får eleverne også de de vilkår, der sikrer, at eleverne kan føres frem til de samme slutmål som i folkeskolen.

- Det er slutmålene vi som friskole skal måles og vejes på - og i den proces er vi optaget af, at det enkelte barn flytter sig maksimalt fagligt, personligt og socialt, fortæller Dan Crillesen.

<p class="mrub">Dialog om arbejdstidsregler</p>

Ligeledes har lærernes nye arbejdstidsregler haft en betydning for dagligdagen på Esajasskolen.

- Vi har gjort det på den måde, at vi er gået i dialog med personalet og har italesat de pejlemærker, der er sat i søen. Jeg mener, det er meget vigtigt, at man ikke føler sig tromlet i den her proces, siger Dan Crillesen.

Han lægger ikke skjul på, at også lærerne på Esajasskolen har haft bekymringer om, hvordan det øgede antal undervisningstimer ville påvirke arbejdsliv og undervisning.

- Jeg har fra starten meldt ud, at tilstedeværelse på skolen skal give mening. Derfor har vi fast tilstedeværelsestid for lærerne to gange om ugen i tidsrummet mellem kl. 12.30 og 16. Derud over flekser de selv deres arbejdstid. Det muliggør det nødvendige samarbejde, forklarer han.

Det betyder bl.a., at primærpædagogen fra SFO også kan indgå i samarbejdet mellem indskoling og SFO. Endvidere betyder det, at lærerne har de fornødne rammer til samarbejde og muligheden for bl.a. at handle hurtigt, hvis der f.eks. kommer en henvendelse fra en forælder.

- Jeg synes alt i alt, at vi er landet i en fornuftig løsning. En løsning som også indbefatter etableringen af arbejdspladser til lærerne. Her har hver lærer fået sin egen fuldt udrustede arbejdsplads, hyldemeter og egen pc. Det er gode arbejdsforhold, som selvfølgelig har kostet en del penge, men som kommer godt igen, slutter Dan Crillesen.

Et enkelt klasselokale har måttet inddrages i ombygningen og er blevet erstattet af en pavillon i skolegården, men Dan Crillesen har stort set kun fået positive tilbagemeldinger fra skolens i alt 31 ansatte. I skolegården ser pavillonen da heller ikke ud til at udfordre en god gammeldags frikvarters-fodboldkamp det mindste.

key