Fortsæt til indhold

Vinterbaderne sprang i vandet 1. januar

Arkiv
Arkiv

- Vi er glade for samarbejdet med sejlklubben og brugen af deres sauna og omklædningsrum. Det har giver os mulighed for at komme i gang med badningen allerede ved sæsonens start i 2014, siger vinterbadernes formand Peter Smith.

Interessen for vinterbadning i Hvidovre er stor. Foreningen har allerede her efter et par måneders aktivitet 50 medlemmer og hyppigt er der kun ståpladser tilbage i saunaen. Derfor er vores ønske for 2015 en permanent løsning med en stor sauna i sammenhæng med badefaciliteter ud mod det åbne vand, så man har mulighed for at nyde udsigten til naturen fra saunaen fortsætter formanden. Vinterbadning giver stort velvære i kroppen og det sociale samvær, udsigten til naturen og lyset ved havnen giver en ekstra oplevelse.

Foreningens medlemmer har mulighed for at bade og bruge saunaen flere gange om ugen. Åbningstidspunkter m.m. står på Hvidovre vinterbaderes hjemmeside hvidovrevinterbader.dk og på facebook-gruppen Hvidovre vinterbadere.

Er man ikke medlem, men har lyst til en prøvetur i vandet er man altid velkommen til at kontakte foreningens bestyrelse.