Rock Nalle clean – og bedre end nogensinde

Det er en lang, forfærdende og uhyggelig omvej, der efter en 15 år lang deroute har ført Rock Nalle tilbage på den danske musikscene.
På mandag den 19. januar er det Godsets scene, der lægger brædder til en unplugged Stormy Monday, hvor han sammen med sine ”Crazy Ivans” giver koncert, og her kan man opleve en Rock Nalle, der aldrig har været bedre med masser af nerve, blues og soul.
Roland Sørensen, som der står på Rock Nalles dåbsattest, har gennemlevet en 15 år lang nedtur, der næsten mirakuløst ikke kostede ham livet.
I 1960'erne og begyndelsen 70'erne var Rock Nalle en fed og feteret rock- og soulsanger i Danmark. Alle med lidt år på bagen husker hans kæmpehits som ”Go'e gamle fru Olsen”, ”Amanda” og engelsksprogede hits som ”In the midtnight hour” og ”Mr. Pitiful”.
Men så gik det helt galt. Og herefter levede han 15 år på gaden, tiggede om en skærv på Odense Banegård, og når han havde samlet penge nok, blev de brugt til endnu et fix heroin.
Det fremgår af Nalle-biografien ”Nalle – et liv ad omveje”, der er skrevet af forfatteren Klaus Knakkergaard.

Verden brød sammen

Nalle brød i 70'erne ud af musikbranchen i et forsøg på at redde familielivet med kone og to børn. Vægten nærmede sig på det tidspunkt 150 kilo og en slankeoperation gik galt.
”Der var ikke rigtigt noget valg. Enten blev jeg syg af operationen, eller også blev jeg sindssyg af at være tyk”, fortæller Nalle i biografien.

Godt nok tabte han sig dramatisk, men bivirkningerne var katastrofale. Han havde smerter i hele kroppen, og 20-25 gange i døgnet måtte han styrte på toilettet med voldsom diarré, fordi den begrænsede føde, han indtog, løb direkte igennem ham.

Lindringen fandt Nalle i heroin.
”Første gang jeg prøvede det, vidste jeg, at det var det. Det var den følelse, jeg havde ledt efter. Alle mine bekymringer forsvandt som dug fra solen. Lige pludselig kunne jeg sætte mig ned og føle mig fuldstændig lykkelig. Efter min operation fik jeg en del smertestillende medicin, og noget af det var faktisk ret kraftigt, men der var intet af det, der gav mig den følelse, som heroinen gav.”
”Min far var død, uden at jeg fik sagt farvel, jeg stod og skulle skilles fra min kone, og jeg havde så skide ondt efter den operation. I begyndelsen kunne jeg holde det hele nede med den morfin, jeg fik af min læge, men til sidst sagde han stop”, lyder det fra Nalle, ikke som undskyldning, men som en slags forklaring.

I stedet gik jagten blandt Odenses pushere efter det stof, der kunne lukke ham helt ude fra virkeligheden.
”Jeg var ikke ude på at blive kvikket op. Jeg ville have slukket for det hele. Jeg ville have en nedtur – en 'downer' – og det er det, heroinen kan. Derfor blev det også det eneste stof, jeg tog.”

Mere junk hele tiden

Misbruget eskalerede ud af kontrol. Tænderne faldt ud en efter en, og de sporadiske måltider bestod af franskbrød med mælk eller Cornflakes, han enten købte eller stjal. Folk skyndte sig over på den anden side af gaden, hvis de så ham.
”Men det gjorde ikke noget. Det eneste, der betød noget for mig, var, at jeg skulle skrabe penge sammen til det næste junk. Der var ingen grænser for, hvor meget junk jeg behøvede om dagen. Jeg skulle bare have mere – hele tiden.”

Til sidst blev det dog for broget. Juleaften 1994 havde han forskanset sig med nogle krydderboller, han havde halet op af en container, og sin heroin ved sygeplejeboligerne ved Odense Universitetshospital, og her fandt han i et anfald af selvmedlidenhed ud af, at han 'sgu er for gammel til det her'.

Det skulle være slut. Næste gang han fik udbetalt sin understøttelse, ville han købe junk for alle pengene og tage det hele på én gang. Hvis han var heldig, ville han dø af det.
”Jeg købte alt det junk, jeg kunne få, og så tog jeg det. Desværre – eller heldigvis for mig nu – så var der ikke noget junk i Odense, der var stærk nok til at gøre det hele forbi. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for i dag, men dengang var det en kæmpe nedtur. Det eneste, jeg ønskede, var at gøre en ende på det hele, og ikke engang det, kunne jeg finde ud af.”

Rock Nalles redning kom i 1995, da han tilfældigt i sin lomme fandt en seddel, han havde fået stukket i hånden af en bekendt nogle måneder tidligere, da han tiggede på Odense Banegård.

På seddelen stod nummeret på Egeborg behandlingscenter på Lolland, og den bekendte, en afvænnet narkoman, der nu arbejdede på centret, havde sagt, at Nalle bare skulle ringe, hvis han en dag skulle føle sig motiveret til at gå i behandling.

Det var ikke, fordi trangen var overvældende, men måske havde han nasset længe nok på Odense, og det kunne sikkert være en god ide at komme lidt væk for en tid.

Så Nalle greb telefonen og ringede.

7. november 1995 kl. halv elleve tog han sit sidste skud heroin, og en halv time senere blev han hentet af folkene på Egeborg.

Nalle vejede 56 kilo og havde fem tænder i munden. De sidste 15 år havde taget hårdt på den tidligere rockstjerne.
14 måneder senere kunne han forlade centret, clean og 'stolt som en pave' og genoptage sit liv – ikke som narkoman, men som 'borgerdyr', som han selv kalder det, der både har genvundet selvrespekten, fået gang i musikken igen, fornyet kontakten til sine børn – og tilmed har mødt en pige, som han giftede sig med i 2005.
På mandag spiller Nalle i Kolding – bedre end nogensinde.