Fortsæt til indhold

Rockmusical på Teater Vestvolden Fragmentet har premiere på deres store musical ”Spring Awakening”

Arkiv
Arkiv

De unge mennesker fra FRAGMENTET har ikke haft tid til at holde juleferie i år. De har i stedet brugt de sidste par uger på at flytte ind på Teater Vestvolden med rockmusicalen “Spring Awakening”. De har hamret og banket, malet og syet, og går nu de sidste par intensive prøvedage i møde – og dét i en flot scenografi skabt specifikt til forestillingen.

<p class="mrub">Fantasien</p>

“Spring Awakening” - som har vundet flere amerikanske Tony Awards - er en fortælling om elleve teenagere i en tysk provinsby i slutningen af 1800-tallet. De unge er kuet af den ældre generations morale og værdier i et urokkeligt samfund, hvor især den spirende seksualitet er totalt tabubelagt. Instruktør Manda Jønsson fortæller:

- Når ingen voksne vil fortælle, hvordan livet og verden hænger sammen, er der kun én mulig måde at få svar på de mange spørgsmål, nemlig ved at lade kroppens instinkter samt fantasien og nysgerrigheden bane vejen frem og udforske verden på egen hånd.

<p class="mrub">Ballader og rock</p>

De unges fantasi kommer netop til udtryk i forestillingens smukke ballader og hårdtslående rocknumre, der skaber en nutidig kontrast til de seriøse temaer, som forestillingen berører.

Med en næsten udsolgt premiere, skal du skynde dig at sikre dig billetter til forestillingen, der spiller den 10. - 17. januar kl. 19.30 (bemærk den 11. og 17. kun kl. 15.00) på Teater Vestvolden, Høvedstensvej 49. Billetter koster 100 kr. for unge u. 18 og studerende, og 125 kr. for voksne. De kan købes på ticketeasy.dk eller i døren. For mere information, se fragmentet.dk eller facebook: Musik- og Teaterforeningen FRAGMENTET.

Medvirkende: 13 skuespillere og et live orkester med strygere.

NB! Forestillingen frarådes børn under 13 år.