Fortsæt til indhold

Christian Enemark skifter til Brøndby IF

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: HB Køges unge U/16-landsholdsspiller, 15-årige Christian Enemark, skifter med øjeblikkelig virkning fra HB Køge til Brøndby IF da parterne er blevet enige om en transfer af den talentfulde forsvarsspiller.
Christian Enemark har fået hele sin fodboldopdragelse i Herfølge Boldklub, indtil han for præcis et år siden blev rykket op i HB Køges U/17 Ligatrup - trods det at han på daværende tidspunkt stadig på papiret var U/15-spiller.
- Jeg er glad for at vi i HB Køge og moderklubberne igen har kunnet udvikle en lokal spiller og gøre ham attraktiv for større klubber. Vi ønsker Christian alt det bedste fremadrettet i sin karriere, siger HB Køges sportschef Jesper Sommer til www.hbkoge.dk i forbindelse med handlen.
Christian Enemark fik i efteråret debut på U/16-landsholdet, hvor det pt. er blevet til tre kampe.
pm