Fortsæt til indhold

Afskydning kan koste kassen

Med mindre du er professionel fyrværker, så er det nu forbudt at afskyde dit nytårskrudt

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Måske er du professionel fyrværker og måske hedder din arbejdsplads Tivoli - eller noget.
Hvis ikke, så er det nu forbudt at afskyde dit overskydende nytårsfyrværkeri.
Nye regler begrænser den lovlige afskydningsperiode til 27. december til 1. januar. Det straffes med bøde at afskyde krudtet uden for denne tidsflade. Og denne bøde kan variere fra 500 kroner til et par tusinde kroner.
Men det er ikke worst case scenario, hvis der er en lille bombemand gemt i dig.
Det er nemlig således at fordi afskydningen af fyrværkeri nu er forbudt, så er fyrværkeriet forbudt. Og afskyder man ulovligt fyrværkeri er der ikke nogen forsikringsdækning. Så er uheldet ude kan en lille raket til en tyver hurtigt blive et et erstatningskrav i millionklassen - hvis raketten finder på at lande i et stråtag.
"Man hæfter selv for de skader, som afskydning af ulovligt fyrværkeri måtte forvolde," oplyser forsikringsselskaberne.