Fortsæt til indhold

Stilfærdig nytårsaften i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

Det blev en relativt stille aften for Vestegens Brandvæsen, der måtte rykke ud i Hvidovre tre gange nytårsnat.
Første gang var en lille time før nytår, hvor der var gået ild i nogle aviser, der lå udendørs ved Bymuren. Ilden blev slukket med en 9-liters vandslukker.
Anden gang var ligeledes ved Bymuren, en lille time efter nytår, hvor der var opstået ild i en udendørs skraldespand.
Tredje gang var ca. kl. 01.00, hvor der var opstået et mindre bål på gaden ved Sadelmagerporten. Bålet blev slukket uden problemer.