Nu har politiet taget bilen
Mand med høj promille og uden kørekort må vinke farvel til bilen
Mikkel Hansen
En 40-årig mand fra Sønderborg fik i går konfiskeret sin bil af politiet.
Manden blev standset af en politipatrulje kl. 12.20 i Hvedemarken i Sønderborg, hvor han blev målt til en promille på over 2,3.
Der er indført skærpede regler, så politiet kan konfiskere bilen allerede første gang en person bliver taget for spritkørsel, hvis promillen er over 2,0.
"Derfor beslaglagde vi bilen med på stedet," fortæller John Weber fra Sønderborg Politi.
Det var dog ikke første gang, at den 40-årige mand er på kant med færdselsloven. Han er nemlig i forvejen frakendt førerretten.
Der venter nu manden en tur i retten for spritkørsel og kørsel i frakendelsestiden.