Opfindsom butikstyv gik af sted i nye sko
En mand forlod Bilka uden at betale for sine nye sko
Louise Ritter
En 33-årig mand trængte tilsyneladende så meget til nye sko, at han mandag eftermiddag forsøgte at snyde sig til et par nye i Bilka i Esbjerg.
Ved 16-tiden gik manden mod skoafdelingen i varehuset, hvor han tog et par nye sko på. Sine gamle lod han stå, og forlod derefter varehuset. Men han nåede ikke ret langt, for personale havde spottet hans smarte trick, der endte med slet ikke at være ret smart, for i stedet for nye sko, kom han i stedet af sted med titlen 'butikstyv'.