Bliv klogere på astronomi på Hvidovre Hovedbibliotek
<p class="urub">Interesserede borgere i Hvidovre og omegn har mulighed for at blive klogere på astronomi, når Hvidovre Hovedbibliotek danner ramme om en af Folkeuniversitetets forelæsningsrækker</p>
Historisk har opdagelsen af supernovaer ført til drastiske ændringer i opfattelsen af verdensbilledet. Og det har længe været klart, at supernovaer i kraft af deres rolle i det kosmiske stofskifte danner grundlaget for livets opståen.
Alt dette og meget mere vil Henry Nørgaard komme omkring, når Folkeuniversitetet og Hvidovre Hovedbibliotek slår dørene op for forelæsningsrækken “Supernovaer, mørkt stof og mørk energi”, der foregår over fem tirsdage fra kl. 19.15 til 21.00 - 17. februar, 24. februar, 10. marts, 17. marts og 24. marts.
Det koster 500 kr. at deltage, og tilmelding foregår på fukbh.dk