Skal du videre på gymnasiet?
<p class="urub">Hvidovre Gymnasium & HF holder informationsaften</p>
Her vil du få lejlighed til at høre om alt lige fra studieretninger, HF-linjer og andre undervisningstilbud som studieture og talentprojekter, til alt hvad gymnasielivet ellers indeholder af sociale aktiviteter og gode venner.
Aftenens program indledes med fælles velkomst og orientering i festsalen. Her vil skolens rektor og udvalgte elever fortælle om gymnasielivet. Herefter giver gymnasiets elevambassadører en guidet rundvisning på gymnasiet, hvor du bl.a. kan se de mange undervisningslokaler, biografen, fitness-rummet, kantinen og meget andet.
Efter rundvisningen kan du slippe nysgerrigheden løs, og høre om bl.a. studieretninger i gymnasiet og HF-linjer. Hilse på Elevrådet og Festudvalget, man kan også se fagene arbejde i praksis i f.eks. kemi, musik, film & medie, IT og biolog
Der vil også være mulighed for at spørge en studievejleder til råds og høre om gymnasiets mange talentprojekter, få mere at vide om studieture, udvekslingsrejser og Masterclass-rejser.