Mange skolebørn i Hvidovre har i de senere år fået afslag på at komme på feriekoloni. Det skyldes blandt andet, at kommunen med salget af kolonien Marianelund har én koloni mindre end tidligere. Men ved at forkorte koloniperioderne - eksempelvis fra ni til fem dage - kan flere børn fra Hvidovre komme af sted til enten Vig, Skødshoved eller Svejbæk i løbet af sommerferien.