Fortsæt til indhold

Svanholm løb med sejren i Køge Cup

Arkiv
Arkiv

CRICKET: Svanholm blev vinder af den 38. udgave af Køge Cup i cricket for lilleputter i Køgehallerne søndag den 18. januar.
Svanholm vandt finalen over AB efter en spændende kamp hvor AB i starten stod til at vinde, men 3 AB gærdespillere ude for 0 point lige efter hinanden ødelagde AB.s muligheder, så Svanholm vandt finalen med 36 point. ( 99 point mod 63 point).
I kampen om 3. pladsen vandt Ishøj over Køge med 5 stående gærder. Køge scorede 66 point med Bastian Augustesen som bedste med 13 point not out. Ishøj passerede for tabet af 1 gærde.
Svanholm var kommet i finalen med sejre over Glostrup og Albertslund og en rigtig gyser mod Ishøj, hvor Svanholm vandt med 3 point. Svanholm startede med 104 point og Ishøjs sidste spiller gik ved totalen 101 point. Ishøj blev nr. 2. i puljen
AB kom til finalen med sejre over Køge og Svanholm II, Køge kom på 2.- pladsen med sejr over Svanholm II.
Under stævnet scorede Jonas Fruergaard Sørensen 36 point, Donell Kibugi Røjgaard 35, Simon Sørensen 34 og Bastian Augustesen 32 point for Køge.
Der var guld- sølv- og bronzemedaljer, samt en præmie, til hver af spillerne på de 3 bedste hold, skænket af Danske Bank.
Svanholm fik en aktie i den flotte vandrepokal.
Donell Kibugi Røjgaard fik pokalen udsat af Danske Bank for bedste Køge-spiller.
- Det blev en herlig søndag for lilleputterne, og flere gange var taget på Køgehallerne ved at lette når spændingen var på sit højeste, beretter Preben Felt fra Køge Kricket Klub.
pm

De fire bedst placerede klubber foreviget i et fællesfoto. (Privatfoto).
Køge Kricket Klubs hold der sluttede på 4. pladsen i turneringen. (Privatfoto).