Fortsæt til indhold

"Sæt nu en anden plade på, Geil"

Formanden for Syg i Haderslev, Sisse Stæhr, er træt af at høre på at hendes forening skulle havde været særligt hård ved Jesper Andreasen

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Da borgmester H.P. Geil skulle forklare, hvorfor der nu bliver lavet et formandsskifte i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, sagde han blandt andet, at arbejdspresset havde været stort og tidskrævende for den afgående formand, og at "Syg i Haderslev også havde taget meget tid".
Denne udtalelse får formanden for Syg i Haderslev, Sisse Stæhr, til at reagere. Hun finder det urimeligt, at man skyder skylden på andre, hvis de ting man har ansvar for ikke fungerer. Hun siger:
"Om at Jesper Andreasen trækker sig fra formandsposten i udvalget, kan man sige mange ting. Jeg kan kun sige at jeg, som formand for foreningen har haft nogle behagelige møder med Jesper Andreasen."
"Når det er sagt, så bliver jeg lettere misfornøjet, når vores borgmester udtaler at, det til dels skyldes at SIH har taget meget tid. Sæt nu en ny plade på Geil - den er gået i hak!"
"Jeg er meget bevidst om, at det på igen måde er sjovt, at have en forening, som om og om igen påpeger de fejl som sker på Jobcenter Haderslev. Sandheden er ilde hørt, så selvfølgelig er vi en torn i øjet. At foreningen konstant skal gøres til syndebuk for fejlene, er jo åbenlys ledelses og politisk ansvarsfralæggelse - berøringsangst?"
"Lad mig forholde mig til det som Geil udtaler - hvis SIH har taget SÅ meget tid, at det har været med til at presse Jesper Andreasen til at trække sig, så sejler jobcentret meget mere en jeg først har antaget. Jeg håber den nye formand er klar til at trække i arbejdstøjet, for der er en del der skal rettes op på - det hjælper foreningen gladeligt med, VI ønsker nemlig et velfungerende jobcenter, hvor borgeren ikke bliver talt ned til, og kørt rundt i manegen i årevis uden afklaring. Vi er ikke berøringsangste, og tør godt italesætte de problemstillinger som opleves."
"Der er tydeligt sket forbedringer på jobcentret den seneste tid, til stor glæde for såvel borgerne som foreningen. Vi er slet ikke i mål endnu, der er stadig masser at gå i gang med."
"Hvis man brugte lige så meget arbejde på, konstruktivt at lave forbedringer, som man gør på at drive heksejagt på SIH, så var vi langt tættere på et acceptabelt mål," siger formanden, som slutter:
"Borgmesteren gik til valg på et slogan som hed borgeren før systemet - vi venter stadig på, at han lever op til det slogan - også over for syge og klemte borgere."