Vigtig topkamp venter SønderjyskE-pigerne
SønderjyskE spiller topkamp i Aabenraa på lørdag mod Ajax København
Arkiv
Efter SønderjyskE's overraskende nederlag ude mod Lyngby, deler holdet nu føringen i 1. division med Ajax København.
Og på lørdag mødes netop de to hold i Aabenraa Idrætscenter i en kamp om at være førerhold i divisionen.
Begge hold har 29 point efter 17 kampe, og opgørets vinder får en stor fordel i kampen om oprykning til ligaen.
SønderjyskE vandt det seneste opgør mellem de to mandskab på udebane med 33-28.
Topkampen mellem SønderjyskE og Ajax København begynder lørdag kl. 14.00 i Aabenraa Idrætscenter.