Fortsæt til indhold

Status på stort havneprojekt

Arkiv
Dan Jensen

Økonomiudvalget i Randers Kommune fik i denne uge en orientering om arbejdet med en såkaldt forundersøgelse til projektet Byen til Vandet.
Der er udvalgt fem teams der skal give bud på, hvordan netop deres team vil løse opgaven med forundersøgelsen.
Det forventes, at der foreligger en endelig forundersøgelse senest i juni måned, og forvaltningen forventer, at resultaterne fra forundersøgelsen forelægges byrådet på et temamøde.
To medlemmer af Økonomiudvalget, Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen, kunne ikke tage orienteringen til efterretning.
Kasper Fuhr Christensen bemærkede, at han finder, at kommissoriet for undersøgelsen er gennemsyret af et enøjet fokus på privatbilisme.