Hvidovre Hospital sætter gang i stort energirenoveringsprojekt
Det lyder som et dyrt projekt, når Hvidovre Hospital det kommende år i skal gang med en stor energirenovering. Men det er det ikke. Faktisk kommer projektet til at koste hospitalet 0 kroner.
- Det er nemlig Siemens, som har vundet opgaven med at planlægge og gennemføre en omfattende energirenovering af vestegnshospitalet, der står for udgifterne i et så kaldt ESCO-samarbejde, lyder det i en nyhedsmeddelelse, som hospitalets kommunikationsafdeling har sendt ud.
Med et ESCO-projekt, er det ikke bygherren, men i dette tilfælde Siemens, der betaler for renoveringen. Til gengæld er det så også Siemens, der får en del af investeringen tilbage, når hospitalet får et lavere energiforbrug. Og hvis besparelserne ikke indfinder sig, er det ligeledes Siemens, der hæfter for underskuddet.
Den anslåede besparelse på hospitalets energiforbrug forventes at ende på 12-15%. Hvidovre Hospital og Siemens har aftalt en tilbagebetalingsperiode på 10 år.