Fredelige bomber i Haderslev
Gårsdagens eksplosioner i Haderslev skyldes nedbrydningsarbejde
Af Peter Rasmussen
Borgere i Haderslev by har uden tvivl hæftet sig ved nogle gevaldige drøn i løbet af dagen i går. Og hvis man syntes at det lød som eksplosioner er det ganske korrekt.
Heldigvis var der hverken tale om krig eller terror, men blot om noget nedbrydningsarbejde på Simmerstedvej, hvor nogle betonelementer måtte sprænges væk.