Fortsæt til indhold

Tvillingeforældre afventer udfald af ankesag

Arkiv
key

<p class="mrub">Opdagede blå mærker</p>

Sagen startede kort efter tvillingernes fødsel den 25. januar 2014. Her opdagede man, at et af børnene havde blå mærker. Opdagelsen førte til, at børnene blev indlagt først på Hvidovre Hospital og sidenhen på Herlev Hospital. Lægelige undersøgelser kunne dog ikke fastslå årsagen til de blå mærker og der opstod en mistanke om, at en eller begge forældre udsatte børnene for en form for vold.

Derfor blev det unge forældrepar, der begge er i starten af tyverne, bedt om at flytte på en familieinstitution, hvor man kunne overvåge dem i samværet med deres børn. Opholdet varede dog ikke længe, da de uforklarlige blå mærker fortsatte med at dukke op.

Forældreparret blev anmeldt til politiet af Hvidovre Kommune, og tvillingerne blev tvangsfjernet. Siden da har forældrene haft begrænset mulighed for kontakt med børnene. I perioder har de haft tilladt samvær, hvor de ikke måtte være i fysisk kontakt med deres børn.

I følge dokumentaren på DR har det ikke været muligt at dokumentere hverken om forældrene er skyldige eller uskyldige. Forældrenes advokat har dog anført overfor kommunen, at der er opstået blå mærker på børnene også efter de er blevet tvangsfjernet.

- Desværre viser dokumentaren ikke HELE vores historie og sag som den er, fortæller moderen til tvillingerne, Sabrina Andersen, til Hvidovre Avis.

<p class="mrub">Tvangsanbragt</p>

Den manglende forklaring på, hvorfor børnene fik blå mærker, fik i sensommeren Børne- og Ungeudvalget i Hvidovre til at beslutte, at tvillingerne skule hjem til deres forældre igen.

Forvaltningen underkendte imidlertid den beslutning ved at indbringe sagen for Ankestyrelsen, der valgte at støtte forvaltningens bekymring om, at børnene kunne være udsat for mishandling.

Tvillingerne blev således anbragt i familiepleje fra september 2014 for en periode på 2 år. Det unge forældrepar og deres advokat har imidlertid anket sagen til byretten.

- Der skal vi ind på torsdag (den 29.1., red.) og får dommen ca. en uges tid efter, fortæller Sabrina Andersen.