Døgnboks forsøgt sprængt
Henriette Klausen
To ukendte gerningsmænd forsøgte natten til i går at skaffe sig adgang til døgnboksen hos Sparekassen Kronjyllands afdeling på Hobrovej i Randers.
Overvågningsbilleder viser en maskeret mand, der antænder krudt i sprækken til døgnboksen.
Derefter går en anden mand hen til boksen og forsøger forgæves at brække den op.
Efter det mislykkede forehavende forsvinder de to mænd igen, sandsynligvis til fods.