Fortsæt til indhold

Gebyr for udeblivelse på to hospitalsafdelinger

Arkiv
Dan Jensen

Patienters udeblivelse fra aftaler opleves som et stigende problem i det danske sundhedsvæsen.
Region Midtjylland er nu klar til på vegne af alle regioner at indføre et forsøg med gebyr ved udeblivelse fra ambulante aftaler med hospitaler.
Regionsrådet får på onsdag en orientering om forsøget som iværksættes på to afdelinger i Silkeborg og Viborg.
Det forventes, at de første patienter vil kunne afkræves gebyr ved udeblivelser hurtigst muligt, dog senest fra 1. maj.
Projektet har et samlet budget på 3,5 mio. kr. og Region Midtjylland bidrager med 500.000 kr.