Information om ventetid og smertelindring halter
Dan Jensen
Patienternes tilfredshed med akutmodtagelserne er lavere end forventet. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse.
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser på Akutområdet afdækker problemer på flere områder, blandt andet information om ventetid og smertelindring.
- Især bekymrer det mig, at 33 procent af patienterne oplever, at de ikke får deres behov for smertelindring dækket. Det er ikke godt nok, fastslår regionsrådsformand Bent Hansen.
Det er første gang, man gennemfører en landsdækkende patientundersøgelse på området for de akutte, ambulante patienter. I den konkrete undersøgelse ligger Region Midtjylland på landsgennemsnittet.