Nye tiltag skal forbedre læring og trivsel i folkeskolerne
Norddjurs Kommune har i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen truffet beslutning om at iværksætte en række væsentlige tiltag, der kan medvirke til at fremme børn og unges læring og trivsel.
Det vurderes imidlertid på baggrund af bl.a. de seneste resultater af de nationale tests og de årlige sprogvurderinger samt afgangskaraktererne efter 9. klasse, at der er behov for at supplere de allerede iværksatte udviklingstiltag med en yderligere indsats.
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen besluttede blandt andet, at der bliver opstillet klare mål for en forbedring af børn og unges læringsmæssige færdigheder og trivsel i Norddjurs Kommune og at der udarbejdes retningslinjer og procedurer for den løbende politiske og administrative resultatopfølgning på børn og unges læring og trivsel.