Ny gratis rådgivning til iværksættere
Bent Larsen
Nu kan iværksættere få hjælp til at komme videre, for der er lige startet en gratis rådgivning på Vestergade 59 i Randers, der holder åbent hver torsdag fra kl. 15 til 18.
Det er professionelle folk med egen virksomhed og mange års erfaring med rådgivning af iværksættere, iværksætterne møder i Gratis Iværksætter Rådgivning.
De to initiativtagere, Bjarne Riis Nygaard og Connie Kjeldahl Jensen driver Iværksætteriet sammen og arbejder til dagligt med rådgivning af Iværksætteriets mange tilknyttede iværksættere og kunder.
Alle kan få rådgivning - fra den spæde idé til den etablerede iværksætter - uanset om man bor i nærområdet, eller skal køre længere.