Fortsæt til indhold

Nyt aktivitetshus indviet

Arkiv
Bent Larsen

Der var trængsel i det det nye aktivitetshus i Ebeltoft, Kernehuset, da det i går blev indviet.
Formand for ældrerådet Karen Møller klippede båndet til Kernehusets indre, og derefter kunne kommende brugere og andre udforske husets muligheder.
Kernehuset har sal med træningsmaskiner, sal til gymnastik og dans, kreativt værksted, træværksted, IT værksted og ikke mindst en café, hvor man kan købe lune retter, smørrebrød, sandwich og meget andet, som man enten kan indtage på stedet eller tage med hjem.
Med Kernehuset er Ebeltofts andet aktivitetscenter Bakkegården blevet aflastet, og det er personalet her fra, der også skal drive det nye aktivitetshus i samarbejde med en lang række frivillige.