Fortsæt til indhold

Nyuddannet talent i Synoptik i Køge

Arkiv
Arkiv

KØGE: Henriette Bruun i Synoptik, Nørregade 10 i Køge har netop gennemført kædens etårige talentuddannelse.
Uddannelsen skal sikre en konstant kompetenceudvikling af Synoptiks talentfulde medarbejdere, så kunderne altid får den bedste ekspertise i service og rådgivning.
Fem hold af talenter har gennemført uddannelsen, siden den blev oprettet i 2011. Henriette Bruun, som er ny butikschef i Synoptik på Nørregade, er et af de 14 talenter, der netop har fået diplom på uddannelsen.
Henriette Bruun har været igennem fire moduler, hvor der blev undervist i områder inden for ledelse, kommunikation, konceptforståelse og adfærd.
- Jeg er utrolig glad for de kompetencer, uddannelsen har givet mig. Igennem uddannelsen er jeg i høj grad blevet rustet til at kunne tilbyde en endnu større ekspertise i butiksledelse og kundekontakt. Det etårige forløb har også løftet mig personligt, og jeg føler mig endnu bedre klædt på til rollen som ansvarlig for service og rådgivning i butikken, siger Henriette Bruun.

Forbedret kundeoplevelse i butikken

Synoptik har planer om at fortsætte med at uddanne talenter hvert år. Det er en måde, hvorpå de kan garantere kunderne, at butikkens ansatte er de mest kompetente rådgivere.
Uddannelsen er samtidig et resultat af Synoptiks ønske om konstant at stile efter at kunne give kunderne den bedste oplevelse, når de besøger butikken.
På uddannelsen undervises deltagerne af salgscoach Torben Sølvsteen og Kari Kuhberg, som også er ansvarlig for undervisningens høje niveau.
- Vi mener, at vi derigennem kan skabe en høj standard inden for kundeservice og faglig rådgivning. Samtidig sikrer vi, at kunderne altid kan forvente overskud – både tidsmæssigt og kompetencemæssigt, når de bliver mødt af de ansatte i butikken. Vi ønsker at have de dygtigste eksperter til at hjælpe kunderne med deres syn. Det er derfor planen, at vi bliver ved med at uddanne talenter hvert år, siger Tina Thomsen, der er HR direktør i Synoptik.
pm