Fortsæt til indhold

Litteraturaften om "Lykke-Per"

I Herfølge Sognegård torsdag aften

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: Torsdag aften den 8. januar kl. 19.30 kan man i Herfølge Sognegård opleve en litteraturaften med litteraturprofessor Peer E. Sørensen, der vil tale om Henrik Pontoppidans "Lykke-Per".
Med udgangspunkt i Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1898-1904/1905) vil foredraget analysere romanens temaer, især med henblik på de personlige udviklings- og modningsprocesser, som hovedpersonen gennemlever i sit liv.
Hvad driver ham fra den ene station til den anden? Hvilke drømme har han, og hvorfor forliser de? Hvorfor ender han på Agger Tange?
Foredraget vil samtidig belyse romanens placering i romanens historie i 1800-tallet.
- Med tilbageblik til bl.a. J.P. Jacobsens Niels Lyhne (1880), Meïr Aron Goldschmidt og de tidlige romaner i 1700-tallet, som Pontoppidan bryder med og med fremblik til Nexøs Pelle Erobreren (1906-10), som er Nexøs svar på Lykke-Per's udviklingsprocesser vil jeg forsøge at karakterisere Pontoppidans romanprojekt, forklarer foredragsholderen.
pm