Fik bøde for sin dårlige opførsel
Af Lars Saugbjerg
En bytur endte for en 29-årig mand fra Fredericia med en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Da manden klokken 01.23 blev bortvist fra Zwei Grosse Bier Bar i Fredericia blev han voldelig over for dørmanden.
“Politiet blev tilkaldt. Manden blev anholdt og kørt til detentionen i Vejle, hvor han fik lov til at overnatte. Han blev afhørt - og løsladt klokken 09.00. Han får en bøde på 3.000 kroner for det lille nummer.”, lyder det fra politiet.