Fortsæt til indhold

Projekt skal give psykiatriske patienter et sundere liv

Arkiv
Bent Larsen

Mennesker med psykiske sygdomme er mere syge og dør 15-20 år tidligere end gennemsnitsdanskeren. En del af forklaringen er, at mange psykisk sårbare spiser mere usundt, ryger mere og bevæger sig mindre.
Men de fleste er lige så motiverede for at leve sundt som andre. De har blot flere udfordringer og efterspørger derfor ekstra støtte.
20 socialpsykiatriske tilbud og fire regionale bosteder i midtjylland har derfor indenfor rammerne af projekt ”Sundere liv i Socialpsykiatrien” udviklet metoder til at gøre det lettere at vælge sundheden i hverdagen.
De mange erfaringer fra projektet skal nu formidles videre. Startskuddet dertil går med en konference den 29. januar i Aarhus.