Fortsæt til indhold

Krysantemumbombe ryddede Hedegårdenes Skole

Arkiv
Anette Gundlach

En af de farlige og ulovlige krysantemumbomber blev fundet søndag middag på Hedegårdenes Skole. En forbipasserende opdagede bomben på skolen idrætsanlæg og kontaktede straks politiet.
For at komme af med det farlige og ulovlige fyrværkeri tilkaldte ordensmagten forsvarets ammunitionsryddere, der ryddede skolen for bomben.
Politiet ved ikke, hvem der har lagt bomben på skolens område og om der ligger andre rundt omkring i Roskilde-området. I alt har Midt- og Vestsjællands Politi fundet 12 bomber i politikredsen.
Martin Bjerregaard fra Roskilde Politi fortæller, at man skal ringe til politiet, hvis man finde en krysantemumbombe eller har mistanke til, at det er farligt ulovligt fyrværkeri et sted.
- Man skal ikke røre ved det, og heller ikke pøse vand på, da det på den måde bliver ustabilt, siger Martin Bjerregaard.
Han går ud fra, at ejeren af bomberne er blevet nervøse over at have fyrværkeriet liggende og derfor har valgt at sætte det ud på et offentligt sted, hvor man let kunne se det og dermed få det fjernet, uden at nogen kom til skade.

ag