Fortsæt til indhold

Et sundt liv er mere end mad og motion

Arkiv
Arkiv

SUNDHED: Med denne overskrift blev der sidste år afholdt en række foredrag i Adventkirken i Køge med kirken som arrangør.
Dette fortsætter i det nye år. Første gang bliver onsdag den 14 januar kl. 19.30 i Adventkirkens undervisningslokaler.
Stress og stressrelaterede sygdomme er desværre meget aktuelt og vil være emnet for foredraget.
Dette emne har Susanne Wiik Kalvig gennem flere år undervist og har stor erfaring med såvel i teori som personligt.
Susanne Wiik Kalvig er psykoterapeut-og fysioterapeutuddannet og har i 15 år undervist på Skodsborg Fysioterapiskolen i faget Psykologi.
Susanne Wiik Kalvig er eksamineret og kvalitetsvurderet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. En uddannelse, der tager 4 og et halvt år.
Desuden er hun uddannet i familieterapi, parterapi og individuel terapi.
Det er således en særdeles kompetent person, der kommer til Adventkirken, Parkvej 13 i Køge. Som sædvanligt er foredraget gratis.
Alle er velkomne.
pm