Stjal værktøj fra varevogn
Af Anne Andersen
Håndværktøj for et ukendt beløb er blevet stjålet ved et indbrud i en varevogn der holdt parkeret på Carl PLougsvej.
"Indbruddet skete mellem den 28. januar klokken 21.00 om aftenen og indtil den 29. januar klokken 06.00 om morgenen. Det er uvist hvordan tyvene har skaffet sig adgang til bilen, og der er heller ikke overblik over, hvor meget der er stjålet", lyder det fra Karsten Andersen fra Lokalpoliti i Kolding.
Varevognen er ikke den eneste der det forgangne døgn har været indbrud i. Både på Skovvangen og på Skovbrynet har ukendte gerningsmænd skaffet sig adgang til parkede biler, hvorfra der er blevet stjålet blandt andet en computer.