Fortsæt til indhold

2014 vil blive husket for mange ting

Kan du huske? 2014 er allerede på vej ind i historiebøgerne, men skal vi ikke lige kaste et blik tilbage?

Arkiv
Peter Rasmussen

Når man om nogle år kigger i historiebøgerne for at genopfriske hukommelsen og huske tilbage på 2014, er der helt sikkert nogle ting, som vil stå mejslet fast.
2014 var året, hvor Haderslev, efter mere end 10 års arbejde af ihærdige ildsjæle, fik sin Street Dome. “Verdens bedste legeplads” bliver den kaldt.
Man kommer heller ikke uden om Stafet for Livet. 2014-udgaven i Haderslev blev ikke kun smuk, fantastisk og udbytterig. Den blev faktisk den største i hele Europa. En aktivitet, med et fantastisk formål, som samler hele byen.

Haderslev i gult

Imens cykelrytterne dystede på de franske landeveje under årets Tour de France, tog TV2 sporten “på tour” herhjemme.
Én af de byer, som blev besøgt var Haderslev, og her lagde havnen en fik ramme om nogle flotte og farvestrålende dage, som bestemt var god reklame for den sønderjyske domkirkeby.
Men 2014 er naturligvis meget meget mere end dette. Her på denne side er et par eksempler på, hvad vi vil huske 2014 for. Men der er mange mange flere.
På vor hjemmeside haderslev.lokalavisen.dk kan du se et forrygende billedgalleri fra året, vi netop har sagt farvel til - set igennem vore linser.

Årets Stafet for Livet blev størst i hele Europa. Og smukkest!
Haderslev kom ind i alle stuer da der blev sendt TV direkte.
Lagoniskolens aula lagde rum til gigantisk fest for herboende thailændere med familie.
Haderslev Stadion blev til Sydbank Park og fik flot ny tribune.
Ved Hertug Hans festen blev Sanne og Svend Brodersen kåret til årets æreshertuger.