8. klasser har arbejdet med nationalisme
Præstemoseskolens 8. klasser har i den forløbne uge haft et kunstprojekt med besøg af kunstnergruppen Superflex
Symboler, samfund og drømmelande.
Det er nogle af de emner, som tre 8. klasser på Præstemoseskolen har arbejdet med i den forløbne uge. Temaet har været nationalisme og eleverne har blandt andet fået hjælp og udfordring af kunstnergruppen Superflex.
- Vores maleri forestiller den gamle verden, og den verden vi drømmer om. En verden, hvor vi er et stort land, så der ikke opstår krig, fortæller Regitze Bille fra 8.C.
Baggrunden på billedet er et camouflage-lignende mønster i gråt, hvidt og sort, mens forgrunden er en rund cirkel med birketræer, blå baggrund og en sort trane.
Eleverne har været inddelt i 10 grupper, der hver har lavet deres eget kunstværk, der viser deres forestilling om et land. Kunstprojektet holder fernisering i aften fra kl. 17-19 i Præstemosens mødesal.
Læs mere om kunstprojektet i næste Hvidovre Avis